”Hundesnoren giver dig fysisk kontrol. For at få snoren til at give resultater behøver du kun din egen hånd. Det er din dans.
Dit kropssprog giver dig mental kontrol. For at få kropssproget til at give resultater behøver du et fælles samarbejde. Det er jeres dans.
Den sidste er sværest at opnå for denne kræver gensidig forståelse og tillid. I sidste ende er det dit valg hvilken en dans du vælger men jeg lover dig for at i danser smukkest når i danser sammen”

”Less is more. Jo mindre interaktion du behøver lave for at få respons jo mere forståelse vil skabes mellem jer”


”Din hund lever i nuet. Den tænker ikke på da den blev forladt som lille. Da den blev overfaldet for to uger siden. Sandt dens reaktioner er påvirket af disse hændelser, men for at hjælpe den videre må du lære af din bedste ven og fokusere på dette øjeblik. Grib hvad dagen bringer og lær af det sammen”

”Frygt er som en skygge. Hvis det er mørkt og du ikke ved hvem den tilhører vil du enten løbe fra den eller kæmpe mod den. Hvis du i stedet tager en dyb indånding og ser skyggen an i dit eget tempo vil du opdage at den ikke kan gøre dig fortræd. Beløn din hund for at se på sine skygger i stedet for at undgå dem for ellers vil din hund for evigt enten kæmpe eller flygte”