HVILKET UDSTYR BØR DU BRUGE? HVORDAN BRUGER JEG DET?

Jeg bruger forskelligt udstyr i min træning, og jeg vil derfor lave en lille forklaring af hvor og hvornår, samt hvordan jeg bruger dette udstyr. Jeg vil også linke til hjemmesider, hvor dette kan bestilles. 
:)

Sele

Jeg deler tit min tur op i 2 dele. Den hvor jeg træner, og den hvor hunden har "fri". Jeg bruger typisk selen i den del, hvor hunden har fri. Dog hvis hunden fra hvalp er trænet med sele og er vant til dette, så bruger jeg kun sele.

FYSISK SUNDEST: 
Det gode ved seler er selvfølgelig at det er sundere for hunden hvis den får lavet et ryk i en sele end i et halsbånd! I selen fordeles presset nemmelig istedet for at lade det gåud over nakken. 
PSYKISK SUNDEST: 
Det andet gode ved selen er at det giver hunden et mere naturligt kropssprog selv om snoren er strammet når den hilser på en anden hund. Typisk hvis man holder stram snor i halsbånd når to hunde mødes vil hovedet på hunden blive holdt højere i en unaturlig position som faktisk kan være med til at skabe konflikt. Med selen kan hunden udvise mere naturligt kropssprog, selv hvis snoren holdes stramt (hvilket jeg påpege generelt er en rigitg dårlig ide, da pres på snor i en hilsesitution skaber spædinger mellem hundene).  

Derfor har mine hunde helst sele på i parker osv, hvor de kan løbe, snuse, og hilse på andre hunde. Altså både for at beskytte hundens nakke og for at give den frihed til at udvise naturlig adfærd. 

Ulemper ved sele: 
Fordi mange ved at selen ikke er "skadelig" overfor hunden, er det for mange hundeejere blevet "okay", at hunden trækker i selen på turen. Derfor oplever jeg, at mange hunde faktisk reagerer "agressivt"/anspændt i seler, så snart presset kommer på. Dette sker fordi hunden kommer til at forbinde anspændthed og stress med presset i selen, og derfor forværres dette hver gang ejeren hiver i/strammer snoren. Selen er ikke en undskyldning for at lade hunden trække/stresse rundt på gaden. Det er dejligt at se, ejeren tage ansvar for hunden af fysiske og psykiske grunde, og derfor vælger slelen, MEN det er IKKE en undskyldning for ikke at træne hunden. For meget pres på sele i anspændte situationer kan lede til at hunden laver udfald eller stresser på turen. 

Du kan finde en masse kvalitetsseler på nettet, men jeg råder til at man går i en dyrehandel og sammen med en profesionel finder den sele der passer hunden bedst.
Her kan jeg fx anbefale Fru Poulsen på Frederiksberg Alle: 
http://www.frupoulsen.dk/36-hund 

Billedet af selen er taget fra:
https://www.google.dk/search?q=kvalitets+sele+hund&newwindow=1&biw=1366&bih=659&site=webhp&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0CAcQ_AUoAWoVChMI58qZ96L0yAIVi4ssCh1JaQ9t#imgrc=TqdgJIE1eBfWoM%3A

 

Halsbånd

Hunde bør altid på tur bære halsbånd eller sele med godkendt hundetegn i tilfælde af at den løber væk. Derudover skal den selvfølgelig også være lovligt chippet. 

Jeg kan personligt bedst lide at træne med halsbånd på hunden. Grunden til dette er, at jeg kan give mindre signaler end i selen. Jeg kan godt lide at arbejde med meget små signaler, og derudovr virker det godt for mange af de hunde, jeg arbejder med, at de har halsbånd på og derved er i "træning/gå pænt" mood på gaden, og så får de snor i selen, når de kommer i parken og derved har "fri leg". 
En anden ting, der er fordel ved halsbånd er, at man nemmere kan guide hundens fokus væk ved let pres i halsbånd, hvis hunden eks. er meget udfarende overfor bestemte ting, hunde, eller mennesker. Dette gælder hunde, der har svært ved at holde fokus eller er meget stressede. Man kan simpelthen skåne hunden fra at kigge for meget på de ting, der stresser den. Med snoren i halsbåndet lærer hunden at følge presset fra den side, hvor det kommer fra fx, hvis du vil guide hunden til venstre. Hvis du ligger pres i venstre side af en sele vil det mere føles som et generelt pres på selen, og ikke fra en bestemt side, og derfor er det nemmere at guide hunden præcist i halsbånd. Det er dog ekstra vigtigt at hunden lære at reagere på de små pres, når man træner med halsbånd, da hundens nakke er meget følsom, og derfor ikke kan tåle hårde ryk. Derfor skal træning i halsbånd i starten forgå, hvor der ikke er så meget andet stimuli, som tager fokus. Små korte sektioner, til hunden kan gå pænt og reagere på små pres i halsbåndet. 
Helst har jeg både halsbånd og sele på hunden, så jeg kan skifte alt efter situationen. 

Billedet er taget fra: 
http://www.zooplus.dk/shop/hund/hundesnor_hundehalsbaand/hunter/laederhalsbaand/181606

Træningssnor/normal snor

Jeg vil ikke beskrive så meget om den normale hundesnor, da den fås i mange forskellige længder og materialer. Det jeg dog vil sige, er at jeg primært bruger denne snor under træning eller på gaden, hvor der er mange mennesker, og jeg derfor skal være i god kontakt med huden. 
HUSK løs snor, når hunden hilser på andre hunde. 

Billedet er taget fra:
http://www.alttilhundogkat.dk/6storage/579/3920/hundeline_med_haandtag_elglaeder.jpg

 

Klikker

En klikker er, hvis du spørger mig en vigtig del af træningen med din hund. Grunden til at det er en god ide at klikkertræne sin hund, er at hunden kan få et klik præcis i det sekund, den gør noget rigtigt. Derved er den ikke i tvivl om, HVAD præcis den bliver belønnet for. Jeg bruger dog ikke en fysisk klikker som den på billedet men klikker med tungen, istedet da jeg synes det er lidt besværligt at rende rundt med klikkeren i hånden. 
Husk at det ikke automatisk er klikket hunden godt kan lide. Når du indlærer klikkertræning skal du lave gentagelser af ca 8 klik af gangen, hvor du laver et klik=en godbid og igen klik=godbid. De første mange gange skal hunden ikke gøre noget for godbidden. Giv dog heller ikke hunden klik og godbid, hvis den gør, hopper op ad dig eller prøver at få godbidden ud af hånden på dig. Det skal bare foregå hjemme i stuen uden andet stimuli. Hver gang du klikker kommer der en godbid. Når hunden ligesom har forstået at der kommer en godbid hver gang, der kommer et klik (efter 1-3 dage med klik og godbid) kan du fx give den en komando, og så snart den udfører denne, får den et klik og en godbid. Med tiden går der længere og længere tid mellem godbid. Det vil sige, at den fx får 3 klik uden godbid og så får en godbid på 4 klik. Klikket bliver altså belønningen. Husk dog at opretholde interessen ved at give godbid ved klik regelmæssigt. 
Det er vigtigt, at du ikke klikker, hvis hunden ikke kigger på dig for fx at få dens opmærksomhed. For hver gang du klikker, og hunden ikke reagerer, mister den interessen for klikket, og klikket mister derved sin betydning.    

Billedet er taget fra: 
http://primapet.dk/klikker-fra-mary-ray.html

Sporline

Her er et FANTASTISK koncept, som jeg prøver at udbredde!!! Desværre er der i følge mig slet ikke nok, der har set hvor fantastiske sporliner er!
Hvor mange mennesker ser du med flexliner? Jeg er for det meste imod flexliner og mener at sporliner er det bedste alternativ! Hvorfor er jeg imod flexliner? Det skal jeg nok skrive om, når vi kommer til flexliner. 

Sporliner fås i MANGE forskellige længder og materialer. Jeg foretrækker dem der er stof med gummi i og som er "flade", da de er dejlige at holde i og ikke så nemt giver brændsår. Til de hunde, jeg ikke har vildt god kontakt med, bruger jeg gerne sporliner på ca. 5 meter. Til hunde jeg har en god kontakt med, bruger jeg gerne 10 metet. Selvfølgelig kan man bruge sporliner til at gå spor, men det er ikke det jeg bruger dem til. Hvis jeg er i en park, hvor hunden ikke må løbe løs eller, hvis hunden ikke endnu kommer godt nok på indkald, så får den sporline på (i selen), når den kommer i parken. En sporline giver hunden gode muligheder for at løbe og snuse og giver dig god mulighed for stadig at have styr på/kontakt med hunden. I modsætning til en flexline er der ikke et konstant pres på linen, da den hænger løst efter hunden, og desuden kan du frit som du ønsker tage fat der på snoren, hvor du ønsker. Hvis hunden pludselig reagerer på noget, kan du altså få fat så snoren er på længde med en normal hundensor, og derved kan du igen hurtigt guide hunden. Dette kan man IKKE med en flexline. En sporline er også smart, hvis du har en hvalp, du ikke helt tør slippe, men som du gerne vil lære at være løs. Du har nemmelig mulighed for at slippe snoren, og bare lade den glide hen ad jorden bag hunden. På den måde er hunden faktisk "fri", men det er nemt for dig hurtigt at få fat på den, hvis du bliver utryg eller kan se at den skal til at stikke af. På den måde kan du lære at blive tryg ved at hunden er fri, uden at du holder den tilbage fysisk. Du kan også pludselig vælge at løbe, hvis hunden fx ikke lytter til indkald. Slip sporlinen og løb så skal hundne nok komme. Igen er sporline godt hvis du har en hund med meget udprægede jagtindstinker. Du kan give den frihed og hurtigt få fat i snoren, hvis hunden ser noget. Du kan også sagtens slippe snoren og lade hunden lege med andre hunde, men stadig have mulighed for nemt at få fat på hunden. SPORLINER ER WIN WIN og burde blive "den nye forbedrede flexline". 
Den eneste ulempe ved denne er at den nemt bliver beskidt og ulækker, men helt ærligt er det bare at smide den i bruseren og lade den tørre. Derfor er det godt at have mere end en, hvis den ene er våd. 

Billedet er taget fra: 
http://www.loppetjansen.dk/produkter/3123-sporliner/12332-fenriz-sporline-i-webbing-sort-vaelg-stoerrelse/

Flexliner (ikke anbefalet!)

Jeg anbefaler kun YDERST SJÆLDENT at folk bruger flexliner, selv om jeg ved den danske befolkning elsker denne opfindelse. Hvorfor elsker folk den? FORDI DEN ER NEM! 

Okay jeg giver mig. I enkelte tilfælde kan en flexline være et fint nok redskab. Det gælder fx hvis man er i en park, hvor hunden ikke må være løs og det regner eller er dårligt vejr. Ja så er den skam fin nok. 
I enkelte tilfælde i arbejdet med meget nervøse hunde kan den også være brugbar, når man ønsker at hunden begynder at udforske miljøet mere og bruger sin næse. 
(BEMÆRK: IKKE UDFARENDE hunde, men hunde der helst står tæt op ad deres ejer og ryster.) Det er dog kun mens hunden langsomt miljøtrænes og IKKE, hvis hunden har tendens til at gå i panik og flygte, da en flexline vil tillade at hundne reagerer med flugt. Jeg gentager: KUN HVIS DET HJÆLPER EN NERVØS HUND TIL AT TURDE UDFORSKE MILJØET. 
Derudover kan den bruges af MEGET lydige hunde der er 100% i kontakt med deres ejere, og som derfor kan få lidt mere frihed på gaden.

Jeg opsumerer: Hvornår er flexline god? 
- Når den bruges på en våd regnvejrsdag i en park. Eller bare i en park, hvor der er god plads. 
- Hvis man miljøtræner nervøse ikke udfarende hunde. 
- Når den bruges af ejere, der har fuld kontrol/god kontakt med deres hund. 

Desværre er det sådan at flexliner især i københavn er blevet den "almene normale gåtur snor PÅ GADEN". 
Hvis du spørger mig har en flexline intet at gøre på gaden i københavn. 
90 % af dem der går med deres hund i flexline har ikke nogen som helst kontakt med deres hund, da hunden konstant er optaget af sine sanser. Ejerens eneste kontakt med hunden er, når ejeren hiver tilbage i den alt for lange snor, hvilket resulterer, i at hunden KUN ER FYSISK styret. Den mentale kontakt mellem hund og ejer forsvinder altså desværre alt for tit. Folk tænker også: "Ej hvor dejligt, hunden trækker ikke i flexline". Nej det er måske rigtigt MEN, kontakten forsvinder desværre også. Jeg bliver så frustreret, når jeg HVER DAG ser folk på gaden, som ikke forstår, hvorfor deres hund i flexline ikke lytter eller gør af ting, hunde og mennesker. Hunden løber ALT FOR LANGT fremme, og hvis den bliver usikker eller stresset er mennesket alt for langt væk til at guide den, og derfor må den bare reagere. Så står der et frustreret menneske i den anden ende af den lange line, mens dette menneske desperat prøver at hive hunden tilbage, men siden man ikke kan tage fat i nylonlinen uden at bræne hænderne, bliver det ligesom at se en person, der prøver at hive en fisk i land. Hiver i linen og stopper den og hiver igen og stopper den, MENS hunden stadig prøver at løbe fremad. Hvor mange har ikke set eller prøvet dette før? Jeg har både set og prøvet det, og det er bestemt ikke holdbart, og har absolut INTET at gøre med træning. 
Desuden er det umuligt at lave et let lille pres, for kommunikere til hunden, da du kun kan kommunikere gennem et stort håndtag.  

Hunde der kun, går i flexliner mister altså kontakt med deres ejere på tur, og bliver fysisk styret, da ejerens eneste mulighed for kontakt med hunden, er at hive i snoren. Hvis man har trænet hunden til at stoppe på komandoer, og hunden IKKE stresser i snoren, er det til sin vis okay, HVIS man forstår at aflæse andre hunde og mennesker på gaden. Nogle gange ser jeg nemmelig også desværre, at folk bare lader deres lille hund rende rundt og gøre PRÆCIS, som den vil. Nogle hunde vil blive stressede af dette, og nogle vil fungere fint. Det der er problemet er også, at bare fordi lille "fido" har det fint med at løbe rundt sådan, er det ikke sikkert, at hunnden den løber over til, har det fint med det. SPØRG ALTID andre hundeejere om hunden må hilse, når du ser en hund i snor, i stedet for bare at lade din hund løbe over til alle hunde. Jeg har tit prøvet at stå med agressive hunde i træning, og når jeg ser en hund komme, så sætter jeg mine hunde i en øvelse, hvor de skal ignorere andre hunde. Det er bare lidt svært, når der kommer en masse små hunde løbende i flexliner som enten gør eller bare løber direkte over til mine hunde. Har man en hund i en lang line på gaden, har man et specilet ansvar både overfor sin egen hund og andre hunde/mennesker. Mange folk med hunde i flexliner "glemmer at aflæse situationen", fordi de går ned næsen i deres telfon eller andet, men det er altså levende dyr vi har med at gøre, og derfor har man er ansvar for at være til stede.

Jeg opsumerer: Hvornår er flexline ikke god?
- På gaden især, hvis der er mange mennesker og hunde. 
- Hvis du går med den på gaden og IKKE har god kontakt med din hund men må hive i den for at få kontakt. 
- Hvis du har en hund der: 
*Reagerer udfarende fx jager cykler eller andre bevægelser/lyde.
*Hvis du har en hund, der reagerer på mennesker eller andre hunde.
*Hvis du har en meget nervøs hund, der lige pludselig kan finde på at flygte. 
*Hvis du har en hund, der nemt stresser. 
*Hvis du har en hund, der ikke kan sorterer i indtryk og bliver opslugt i lugtene.
*Hvis du vil lære din hund at gå pænt.
*Hvis du vil lære din hvalp at gå på gaden eller at have frihed. (BRUG SPORLINE ISTEDET)

Billedet er taget fra:
http://www.hooked4pets.dk/shop/hunde-flex-line-17469p.html

Backpack

Jeg har ofte kun 1-1,5 time til at hver hund, og derfor må jeg gøre alt jeg kan for at få brugt hunden korrekt mentalt og fysisk på den tid. Mange hunde kunne løbe MANGE timer hver dag uden at være specielt trætte. Det kan som almindeligt menneske med en travl hverdag være svært altid er opfylde de fysiske behov og derfor har man opfundet backpacks til hunde. Her putter man vægt i fx vandflasker.
Det er en helt GENIAL opfindelse, da hunden skal bruge ekstra energi på at bære og balancere den ekstra vægt. Nogle hunde har faktisk også bedre af at gå/lunte med noget vægt på end at piske afsted efter en bold eller med andre hunde, da hurtige aktiviteter skaber andrenalin i hjernen på hunden, hvilket kan føre til stress. Backpacks er altså et godt alternativ, hvis man en dag kun har tid til en mindre tur eller, hvis man har en hund, der bliver stresset af at lave for mange fysiske aktiviteter i højt gear. I starten skal man tilvænne hunden, hvor den bare har tasken på uden vægt i, men efter relativt kort tid kan man begynde at putte vægt i. Hunden må bære 1/3 del af sin egen vægt! 

PS. Hunden SKAL være fuldt udvokset, før den bør bruge backpack. 

Her er et link til en dansk hjemmeside, hvor man kan købe Backpack: 
http://kenjan.dk/catalogsearch/result/?q=rygs%C3%A6k


De er ret dyre og kan alternativt findes billigere på fx. ebay: 
http://www.ebay.com/bhp/dog-backpack-harness