Mit navn er Noah Langkjær og jeg er 24 år gammel. Jeg bor i Brønshøj og har mit eget hundetræner firma med base i centrum af København.
Jeg har haft firmaet siden august 2014, og jeg har i gennem årene haft æren af at arbejde med adskillelige hunde og ejere i hele københavn. Hver hund er et individ, og for mig er det meget vigtigt at tilpasse træning og luftning efter den enkelte hund og ejer. 

Jeg er færdiguddannet hundetræner/hundeinstruktør. Uddannelsen er taget hos Dansk dyreinstitut: http://dyreinstitut.dk/ 
Som hundetræner arbejder jeg ud fra indlærings lovene, med respekt  og tillid. Det vil sige at træningen er understøttet af den nyeste forskning samt ved brug af positive træningsmetoder.

Jeg vil på min stamtavle nævne, at jeg i en årrække arbejede som frivillig på dyreværnet i Rødovre. Hunde med traumer, ansgt og stress kræver helt særlig håndtering, så her lærte jeg meget om både hundens kropssprog og langsom tilvænnings træning. 
 

Hundetræner/hunde instruktør bevis

Kanin træning

Ud over at træne hunde, heste, høns og katte, har jeg klikkertrænet min kanin.
Han kan gå på bagben, kommer på indkald, kan løfte ting og er renlighedstrænet.
Ingen dyr bør sidde i små bure, og min kanin er 100% fritgående i mit hjem.

Hestetræning

Ud over hunde har jeg gennem mit liv arbejdet med at træne mange andre dyr.
Jeg har taget kurser hos det man kaldet "horsemanship" trænere. Det vil sige, folk der træner heste uden tvang men i stedet ved brug af naturlig kommunikation. Min afdøde hest lærte både at lægge sig, komme på indkald, apport, og meget mere.

Jeg vil informere om, at pisken her til at starte med blot bliver brugt til at give et "Dæk signal".
Min afdøde hest havde været udsat for mishandling, og havde før jeg overtog ham en seriøs angst for piske. Den frygt fik jeg fjernet med tillid og eksponering. Jeg begyndte derforfor at bruge pisken som redskab til at give signaler, og derved vende noget skidt til noget godt.
Som I kan se i videoen, tillader han at jeg svinger pisken omkring ham, mens han ligger ned, hvilket for et flugtdyr er ultimativ tillid. Han får belønning i form af godbidder og berøring.

Hundetræner/instruktør uddannelses kompetencer